AIWeb...
Kildedyb 1, 6000 Kolding...
FDF Samvirket Maribo’s Lejrhytten Næs er placeret midt i Nordlollands bedste natur, direkte ud til Smålandshavet og Skifterne Skov. Lejrhytten blev indviet i 1983 og er løbende blevet renoveret. Sidste projekt var bygning af 4 campinghytter på hver 15 m2. Disse stod klar til sæson 2011. I Foråret 2012 blev gennemført en modernisering af køkken og en udvidelse af spiselokale. 2013 blev toiletfaciliteter og baderum renoveret. I 2014 er bygget terrasser til alle campinghytter og etableret udvendig, overdækket vaskeplads.
I april måned 2015 er sket en ombygning af soverum i hovedhytten. Dette rum er nu et kombineret hygge- og soveplads til 4 personer.
Terrassen har et skydedørsparti, således at der kan lukkes helt, når aftenerne bliver lidt kolde.
Der er etableret et mindre dige om hovedhytten, således at der ikke kan ske skader på bygningen ved ekstremt højvande og storm.
Oplev området – https://www.visitlolland-falster.dk/
Der er toiletter og vaskerum til henholdsvis piger og drenge. Endvidere brusebade. I køkkenet er der elkomfur med ovn, køle- og fryseskabe, opvaskemaskine, kaffemaskine, mikrobølgeovn samt el-vandvarmer. Opvarmning af hytten foregår ved el-radiatorer.
I hovedhytten er 4-5 sengepladser. I campinghytterne er der i alt 26 sengepladser. Der er service til min. 30 personer. Udendørs grill står til lejernes disposition.
I skal selv medbringe
Sengetøj (dyner, puder, linned). Hvis der bruges sovepose, skal der medbringes lagner til madrasserne.
Alle forbrugsvarer skal medbringes. Herunder håndopvaskemiddel, viskestykker, køkkenruller, toiletpapir, karklude og kaffefiltre.
Internet
Trådløst netværk er tilgængelig. WIFI-koden er opsat i hovedhytten.
Anvendelsesmuligheder
Lejrhytten kan anvendes til lejr- og weekendophold. Der er mulighed for lejrbål og der forefindes brænde til dette i skur på grundens nordøstlige del. Hytten er vinterlukket fra ultimo oktober til ultimo april.
Seværdigheder
Lejrhytten er beliggende ca. 4 km. fra Knuthenborg Safari Park. Der er ca. 11 km til Maribo, hvor der findes Domkirke, Frilandsmuseum, Stiftsmuseum, Veteranjernbane Maribo-Bandholm, ”Mini-by” m.v.. Maribo er beliggende i et stort og smukt søområde med mange muligheder for udflugter, herunder sejlture på Maribo sø med ”Anemonen” (kontakt Turistbureauet).
Ledte du efter noget andet – https://www.co-2g.com/listing-category/campingpladser/